torsdag den 16. januar 2014

Mavebilleder

Jeg opdagede først ret sent at jeg var gravid, det skete først da jeg var 15+5 uger henne. Til at starte med ville vi have en abort og vi søgte også om det. Imens vi ventede på svar fortrød vi dog at vi havde søgt om abort. Så det var lidt en lettelse da vi fik et nej. Men der var jeg også næsten halvvejs henne. Jeg kom til den første lægeundersøgelse d. 9 december og fik startet vandrejournal og fik de diverse undersøgelser, blodtryk, hjertelyd, urinprøve osv. Fik så af vide at jeg havde blærebetændelse så jeg skulle tage noget medicin for det. Jeg skulle også begynde at tage en vitaminpille og en jernpille, vitaminpillen var jeg dog allerede igang med. Jeg fik udfyldt papirerne og lægen ville sende dem afsted. Så skulle jeg bare vente på et brev fra jordemoderen om den første undersøgelse. Jeg fik også sagt til lægen at jeg altså gerne ville have en scanning for at se om alt var som det skule være. Hun kunne ikke love mig at jeg kunne få en men hun ville godt sende en anmodning til Næstved Sygehus.

Et af de første billeder som blev taget af min mave efter vi besluttede at få nr. 3 alligevel.

Jeg syntes at jeg blev hurtigt stor men det er vel meget normalt når man har født før.

Onsdag d. 18 december vejede jeg 60,1 kg. Så jeg havde på det tidspunkt taget ca. 7 kg på.

Jeg fik så en scanning på Næstved Sygehus. Det var rigtig dejligt at se babyen på skærmen og få af vide at det hele var fint og den lå fint på kurverne. Til at starte med ville lægen rykke min termin til d. 24-04 men eftersom at hun ikke havde nogle andre mål at gå ud fra, og hun havde konsulteret en kollega, besluttede hun sig for at fastholde min nuværende termin som er d. 17-04.
Det var også til denne scanning at jeg fik af vide at jeg gemmer på en lille babypige i min mave.
Til den første scanning på Næstved Sygehus. Det var en sen misdannelsesscanning fordi jeg var så langt henne i graviditeten. Det hele så rigtig fint ud og lillepigen trivedes fint.


Bevis på at det er en lille prinsesse inde i min mave.

Og jeg vokser og vokser. 
Det var meningen at jeg skulle have været til jordemoder i mellem jul og nytår men jeg blev desværre syg så det blev rykket til starten af januar i stedet for. Hun var meget flink, hende jeg kom ind til. Hun målte mit blodtryk og det var som det skulle være. Så målte hun mit SF-mål og fik mærket mig på maven. Lillepigen står med hovedet nedad og hun bevæger sig helt fint. Hjertelyden fik jeg også hørt og det er nu en rigtig dejlig lyd. Det var en hurtig session for jeg havde ikke nogle spørgsmål, jeg har jo prøvet det et par gange så vi fik bare aftalt tidspunkt for de næste undersøgelser og så var jeg ude af døren igen.
Til min første jordemoderundersøgelse. Det hele så fint ud, hun målte mit SF-mål og mærkede på maven. Så hørte vi hjertelyd og jeg fik målt mit blodtryk.

Synes stadigvæk at der er så længe til men når jeg ser på ugerne så går det ret stærkt alligevel.
Dette billede er så fra idag. Jeg starter på en ny uge hver torsdag og det er så min plan fremover indtil fødslen at jeg vil vise et mavebillede hver torsdag. Det bliver sjovt at se hvor meget maven kommer til at vokse endnu. Jeg har stadig 13 uger tilbage til termin.
Og det er så idag hvor jeg har 13 uger tilbage af min graviditet. Jeg kan slet ikke forestille mig at jeg bliver større men det bliver jeg jo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg gerne en kommentar hvis du har lyst, det gør mig så glad.
På grund af en masse spam er det kun registrerede brugere som kan lægge en kommentar.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...