Viser opslag med etiketten På besøg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten På besøg. Vis alle opslag

onsdag den 29. januar 2014

Året der gik 2013

Januar
Januar stod på hverdag med børnehave og vuggestue, hygge sammen som familie hjemme i varmen, gåture i nabolaget og leg på værelserne.

Februar
Februar var måneden hvor Kay og Jytte flyttede i nyt hus på Falster og selvfølgelig fik vi besøgt dem. Vi fik også tid til at gå lidt ture og så blev Lucca syg i et par uger med sår og hævede læber. Vi fik dog også tid til at gå lidt ture, hygge og lege sammen og så begyndte vi at snakke om selv at flytte til Falster. Det var også denne måned hvor vi fandt vores hus og hvor vi fik underskrevet lejekontrakten med indflytning i april.

Marts
Marts måned blev primært brugt til at pakke vores hjem ned. Vi fik sagt farvel i børnehave og vuggestue og vi fik hygget i lejligheden inden vi skulle sige farvel.Den sidste uge i marts blev brugt hos farmor og farfar og jeg fik gjort vores eget hus rent så vi kunne flytte ind som planlagt. Vejret viste sig fra en fin side og vi fik da gået et par ture i den dejlige forårssol.

April
April var måneden hvor vi endelig kunne flytte i vores eget store hus. Den første måned gik med at hygge, pakke ud, komme på plads, se os omkring i området, nyde haven og så var det også i denne måned at vi kunne fejre vores 6-års bryllupsdag. Vi spiste is og gik ture på gågaden, var en tur på Døllefjelde Markedet og fik nydt udsigten nede ved vandet.

Maj
I maj startede begge unger i institutionerne og det gik ok. Victor tog det meget pænere end Lucca, som slet ikke ville væk fra mig. Men det blev bedre efter et par uger. Vi fik også besøg af Allan og så fyldte Lucca 2 år og blev fejret i vuggestuen og herhjemme. Resten af måneden gik med at nyde vejret i haven, gå ture, pakke ud og bare nyde vores hus.

Juni
Juni var måneden hvor vi fik ordnet lidt i haven, Victor fyldte 4 år, der blev badet i haven hos farmor og farfar, vi besøgte zoo for første gang, fik gået lidt mere og jeg fik det første stik ud af tre mod livmoderhalskræft.

Juli
Juli blev brugt i haven eller udenfor i det dejlige vejr. Ungerne fik badet og nydt at have græs under fødderne. Vi fik gået ture ned til vandet og hygget herhjemme. Det var også denne måned at jeg tog ungerne med på en uges ferie til København for at besøge mormor og morfar.

August
August begyndte jeg på min uddannelse til ernæringsassistent. Det var hårdt men godt at komme igang igen. Vi hyggede, badede, gik ture og nød vores weekender sammen som familie.


Så havde jeg travlt for jeg var faktisk stort set offline i september, oktober og november.


December
December blev måneden da jeg med sorg i hjertet måtte stoppe på uddannelsen. Jeg fandt ud af jeg var gravid og det var også i denne måned at jeg begyndte at have smerter ved at gå og jeg måtte derfor sygemeldes. Vi fik dog hygget lidt alligevel og jeg fik pyntet lidt op og fik lavet lidt julegaver. Jeg var til scanning i Næstved og fik set at vi venter en lille pige til april 2014. Vi fik bagt og set julefilm.

torsdag den 9. januar 2014

Nytårsaften hos familien Fischer 2013/2014

Nytårsaften blev fejret herhjemme hos os selv. Det var mest for ungernes skyld, så de kunne sove i vante og trygge omgivelser.
Vi fik besøg af en af vores gode venner og så kom Kay og Jytte for at spise nytårsfondue. Det er efterhånden en fast tradition at vi får fondue nytårsaften, det er så dejlig nemt og man kan sidde over det så længe man har lyst. Og så er der lidt for enhver smag.

Ungernes nytårstøj 2013
Det var en hyggelig middag og der var en god stemning. Ungerne gad dog ikke sidde ved bordet så længe så de fik lov til at se lidt Landet for længe siden imens vi blev færdige med at spise. De var også godt trætte på det tidspunkt for jeg havde ikke kunne få dem til at sove en middagslur tidligere på dagen. Så da os voksne var færdige kom ungerne faktisk i seng. I dagens anledning fik de lov at sove inde i vores seng.

Middagsbordet og et par trætte unger i sofaen
Da vi havde spist gik Kay og Jytte hjem, de ville gerne hjem til deres katte inden det blev for sent og det skulle de selvfølgelig have lov til. Så vi var kun tre til sidst men det gør ikke noget for vi havde det sjovt og vi fik snakket og grint en masse.


Traditionen tro så vi 90-års fødselsdag og vi fik champagne og kransekage da klokken slog 12 og mændene fik deres nytårscigar.


Og så skulle vi selvfølgelig ud at fyre noget krudt af. Vi havde forventet at det ville være hurtigt stille her på landet men vi blev godt nok overrasket. Der var virkelig gang i raketterne taget byens størrelse i betragtning. Men det var kun fedt og en positiv oplevelse.


Vi var ude i ca. ½ time så blev det alligevel for koldt og jeg ville gerne lige tjekke til ungerne. De sov heldigvis som sten så der var ingen grund til bekymring. Resten af natten hyggede vi bare stille og roligt, det var præcis som vi gerne ville have det.
Vi kom i seng da klokken var fire om morgenen så vi var en smule trætte da ungerne stod op ved 8-tiden men sådan var det.
Vi havde en rigtig hyggelig aften og det er bestemt ikke sidste gang at vi holder nytår herhjemme.

mandag den 6. maj 2013

Zoo-tur med familien

Vi ville gerne vise Allan vores Zoo hernede inden han tog hjem, så dagen i dag har vi brugt i Zoo. De havde noget tema-weekend om vulkaner og vi fik set en lille vulkan gå i udbrud. Det var underholdende nok.

Minivulkanen i udbrud

På vej hen på den store legeplads

Den store vulkan - man kan gå op i den hvis man vil

Der bliver gravet efter T-Rex tænder og fossiler







Weekendbesøg

Vi har haft besøg af Allan denne weekend. Det var ret spontant, men super hyggeligt. Han ankom fredag ca. kl. 13 og vi havde hentet ungerne tidligt så vi alle 4 kunne hente ham på stationen. Resten af dagen blev brugt til at slappe af i haven og se ungerne lege. Menuen stod på mad fra grillen


Lørdag var vi ude at gå en tur ind til byen. Allan ville gerne se gågaden, så vi tog en spadseretur derind. Det var nu meget hyggeligt og jeg fik selv set lidt grundigere på byen og dens butikker.
Da vi kom hjem stod den på afslapning i haven imens ungerne så tegnefilm. Menuen stod på pitabrød.






Søndag var vi en tur i Zoo men det skriver jeg mere om i næste indlæg.

onsdag den 1. maj 2013

Første besøg i institutionerne

I dag har vi været på besøg i ungernes institutioner.
Først gik turen til Lucca's vuggestue. Det virker som et font nok sted. Vi var der en times tid men Lucca ville ikke rigtig ned fra mit skød. Vi fik snakket lidt om stedet og hvilke rutiner de har.
Hun fik dog øje på lidt legetøj og blev mere modig, men helst ikke for langt væk fra os.
 
Klar til børnehave

Klar til vuggestue

På vej til vuggestue. Dejligt at vi kan gå dertil.

Lucca's institution, Børnehuset Mariehønen



En træt pige på vej hjem

Bagefter gik turen hen til Victor's børnehave. Det virker som et rigtig dejligt sted og Victor ville da heller ikke med rundt og kigge. Han var travlt optaget af legepladsen udenfor og ville hellere rutsje. Jeg fik desværre ingen billeder fra børnehaven men det skal nok komme.

Vi blev enige med pædagogerne om at Victor godt kunne blive et par timer hvis han ville det og det ville han gerne. Så vi lod ham blive tilbage og gik hjemad. Daniel hentede ham igen ved 13-tiden og han havde haft en god dag.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...