lørdag den 29. december 2012

Loppefund 2012 #2

I sommers, på et af mine utallige besøg på Loppemarkedet ved Svanemøllehallen, fandt jeg denne fine lampe til Lucca's værelse. Jeg synes den er rigtig fin og den passer fint ind på værelset.




Jeg fandt også denne fine Timmy-tid børnehave med tilhørende figurer. Det fik jeg for sølle 30 kr. Den står nu inde på Victor's værelse.






lørdag den 17. november 2012

torsdag den 18. oktober 2012

En vinder er fundet - undskyld forsinkelsen

Jeg har helt glemt at finde en vinder af min give-away. Jeg har haft så travlt med at pakke vores ting ud fra flyttekasserne. Det er altså et større arbejde når de fleste af vores ting har stået opbevaret. Så kommer der sådan en fint lag støv overalt, selv vores køkkengrej som har ligget i en kasse med avispapir om er blevet støvet. Så alt skal vaskes af inden det sættes på plads.


Men men men..... nu skal der findes en vinder.
Til det har jeg brugt findenvinder.dk. Der var 13 der ville lege med med 33 lodder ialt, tusind tak for deltagelsen til alle :-)

Vinderen er......

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Tillykke til LilleKrokkodille.


Hvis du lige gider at sende mig din adresse i en mail til stella.lundberg.fischer@gmail.com så skal jeg sende din pakke afsted så hurtigt jeg kan.

Igen tusind tak til dem der gad at lege med. Jeg vil prøve om jeg ikke kan lave en ny give-away inden for den nærmeste fremtid.

søndag den 14. oktober 2012

Loppefund 2012 #1

Jeg har købt en del på loppemarkeder dette år men det er kommet direkte til opbevaring og jeg har derfor ikke kunne tage billeder og vise det frem.
Men nu er vi jo flyttet og jeg finder det frem lidt efter lidt efterhånden som vi får pakket ud.
Her kommer lidt billeder af lidt af tingene.





mandag den 1. oktober 2012

Nu er den vores

I dag var så dagen hvor vi skulle ud og have nøglerne til vores nye hjem.
Det var en helt fantastisk følelse at få dem i hånden og vi kunne ikke lade være med lige at give hinanden et smil. Vi fik lidt info og aflæst måler og så kunne vi træde ind i vores lejlighed.

I morgen står den på flytning.
Det bliver så fedt når det hele er overstået og vi kan nyde at vi er samlet igen.

Jeg skal nok huske at tage en masse billeder af hele processen, fra tom lejlighed til hyggeligt hjem.
Første etape er ungernes værelser.

søndag den 30. september 2012

Min give-away #3

I anledning af at vi får nøglen i morgen og vi flytter al vores habbengut på tirsdag kommer her en lille give-away.
Du kan vinde en bog med masser af inspiration til ting til dukkehuset. Derudover er der en bog om dyrefilt. Du vinder også 2 pakker materialesæt til englepynt til jul. Og sidst men ikke mindst er der et lille sødt armbånd med 3 vedhæng.

Reglerne er som de plejer at være:

1 lod: kommentar (husk email hvis du ikke har blog)
1 lod: fast læser
3 lodder: reklamer for denne give-away på din blog.

Du kan altså deltage med ialt 5 lodder.
Jeg trækker en vinder d. 15 oktober.




torsdag den 27. september 2012

Nu er det snart

at vi får nøglerne til lejligheden. På mandag kl 13:30 skal vi gennemgå lejligheden for fejl og mangler sammen med viceværten og så får vi nøglerne.

Tirsdag bliver alle vores ting kørt til Farum. Og så er det starten på vores nye liv. Det bliver så dejligt.

søndag den 23. september 2012

Jeg har vundet endnu engang

Denne gang har jeg vundet en give-away hos Ea, med bloggen Miss Betty.
Jeg har vundet en masse fine ting og jeg glæder mig til at modtage det med posten.


lørdag den 22. september 2012

Vores lejlighed

Vi er jo, som skrevet i det forrige indlæg, blevet godkendt af kommunen til den lejlighed vi har været ude at kigge på i Farum. Vi fik tilsendt lejekontrakten, husorden og vedtægter og skrev kontrakten under samme dag, fik det sendt afsted og betalt indskud + 1 måneds husleje.
Så nu er den vores.

Vi skal kontakte ejendomskontoret på mandag og aftale en dag vi kan komme og besigtige den og få udleveret nøglerne. Men den er vores.
Slut med at bo hos forældrene. Slut med at være adskilt fra hinanden og ungerne. Slut med at have alle vores ting opmagasineret.
Goddag til vores eget. Og goddag til en hverdag som vi selv bestemmer og som forhåbentlig giver noget mere ro til både os og ungerne.
Bare det at vi kan få alle vores møbler og ting op at stå og lukke døren til vores eget. Det er ikke noget man tænker over når man har det, men hold da helt k*** hvor man savner det når det er væk.

Aldrig mere skal vi i denne situation. Aldrig, aldrig, aldrig. Jeg tror ikke at jeg kan magte det én gang til.
Og jeg vil virkelig kæmpe for at det ikke sker. Ikke mindst for ungernes skyld. Måske er de for små nu til at have taget skade men de bliver jo ældre. Og det vil jeg ikke byde dem igen.

Nå, pyt nu med fortiden. Vi har begge lært noget af dette og så er det dét. Nu skal vi se fremad. 

Jeg glæder mig så sindsygt meget til vi får overdraget nøglerne, træde ind af døren og lukke den, velvidende at vi er hjemme.
Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at indrette den. Det er jo næsten det bedste af det hele :-)

torsdag den 20. september 2012

Juhuu

Vi har fået lejligheden. Fra d. 1 oktober har vi bopæl i Farum. Jeg er super lykkelig :-)

Mere info i næste indlæg.

søndag den 16. september 2012

Og vinderen er....

Denne gang har jeg brugt Find en vinder til at trække den heldige person. Der var 10 deltagere og i alt 38 lodder, tak for deltagelsen :-)

Vinderen blev Maria med bloggen Min Kusine Maria. Tillykke til dig Maria. Hvis du sender mig en mail med din adresse så sørger jeg for at sende præmien afsted til dig.

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

lørdag den 15. september 2012

Billeder fra gemmerne #1 (BILLEDSPAM)

Jeg har alle mine billeder liggende på en ekstern harddisk.
Nogen gange er det sjovt lige at gå nogle af mapperne igennem for at se hvad f***** jeg egentlig har gemt. Jeg laver tit collager og andre sjove effekter med nogle af mine billeder. Collagerne laver jeg mest til ungernes Barnets Bog. De fleste har jeg lavet med billedprogrammer på computeren, men har også lavet et par stykker med mobilen.
Her kommer et lille udpluk af nogle af de collager jeg har lavet.
































Give-away reminder

Sidste chance for at deltage i min lille give-away er i morgen. Jeg trækker en vinder i morgen aften efter kl 22.

torsdag den 13. september 2012

På shoppetur

Efter vi havde afleveret ungerne i hhv. børnehave og vuggestue gik turen ind til byen. Første stop var i H&M Kids som ligger på Købmagergade lige ved siden af Kultorvet i København.
Her skulle vi have lidt vintertøj til Lucca. Vi fik købt 2 huer, 2 par luffer, et halstørklæde og et par støvler. Tror dog at jeg skal ind og have støvlerne byttet til nogle andre.

Dem vi købte ligner disse, de var bare lyserøde i stedet for cerise.

Den anden hue vi købte er i samme stil som denne med flapperne, bare i strik ligesom de ovenstående vanter og med en kvast på toppen og så i lyserød. Den kan dog ikke lukkes under hagen som denne hue kan.



Bagefter var vi lige en tur i Tiger, som ligger på Kultorvet.
Her fandt vi 7 børnebøger, et par briller til Daniel, en pølsepude til nakken, små hårspænder til Lucca, 2 ark klistermærker og en dvd (Hva'så Gilbert Grape).

Inden vi skulle hente ungerne igen var jeg lige et smut i Red Barnets genbrugsforretning for at kigge men jeg fandt ikke noget rigtigt. De havde godt nok en flyverdragt til Victor, men den kostede 225 kr. og for 100 kr. mere kan jeg købe en splinterny i H&M, så den ville jeg ikke købe.
Ellers havde de ikke rigtig noget jeg kunne bruge.

Mine give-away præmier

Jeg vandt uglen hos Mie med bloggen fri-rummet. Det er lang tid siden at jeg modtog den, har bare ikke fået den vist før nu. Jeg synes uglen er vildt sød og Lucca er også glad for den. Og som en lille ekstra ting modtog jeg også 2 æblestykker og 2 jordbær.


Idag modtog jeg så min seneste præmie. Et par øreringe som jeg vandt hos Heidi med bloggen Æblekinder. De er super fine og jeg glæder mig til jeg skal have dem på.

mandag den 10. september 2012

Vundet give-away

Jeg har vundet denne give-away hos Æblekinder. Et par fine ørestikkere, dog ved jeg endnu ikke hvilket af de 2 par der er mine, da jeg blev trukket som nr. 2.

Men det gør ikke så meget for jeg synes at begge par er rigtig fine :-)


søndag den 9. september 2012

Efterårsmarked på Bellahøj

Jeg var i dag med unger og svigermor på Bellahøj Kræmmermarked. Vejret var sådan nogenlunde, i hvert fald til at holde ud. Der var en del mennesker men vi fik alligevel kigget på en masse fine ting.
En af de ting som jeg faldt over og som jeg virkelig ville ønske at jeg havde haft penge og hjemtransport til var denne fine gamle dragkiste. Jeg fik ikke spurgt om prisen men den var nok ikke helt billig.


Den er så fin med alle de ridser og skavanker den har. Hvis jeg havde købt den havde jeg nok ikke gjort noget ved den, den skulle få lov til at stå som den er.

Jeg fik til gengæld købt lidt til ungerne. Surprise. Det plejer jo at være dem jeg køber til når jeg er på marked.

Til Lucca fik jeg købt denne gå-vogn. Hun er ret glad for den og hendes dukke Amy har allerede fået en tur i den. 30 kr.


Jeg fik også købt denne lille rejsetaske til hende. Den er meget sød og så kan hun selv køre lidt af sit legetøj når vi skal ud. 20 kr.


Så købte jeg disse 2 figurer til ungernes værelser. Pigen til Lucca og drengen til Victor. 20 kr. for dem begge.


Og til mig selv fik jeg købt denne vase/krukke. Den er ret fin og vil pynte på reolen. 35 kr.


Godt nok fik jeg ikke købt så meget men lidt har også ret. Næste weekend tager jeg nok et smut forbi loppemarkedet ved Svanemøllen St. sammen med ungerne og Jytte. Det er ved at være sidste gang det er der, så skal lige lede efter de sidste skatte for i år. Hvis nogen skulle være interesserede i at kigge forbi så er det om søndagen fra 9-16 ved Svanemølle-hallen på Østerbro i København.
Så vidt jeg ved er det slut d. 22/23 september, så der er kun et par weekender tilbage.
Der plejer at være rigtig meget dametøj, sko og nipsting, det er i hvert fald et besøg værd.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...