Viser opslag med etiketten Ud i det blå. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ud i det blå. Vis alle opslag

onsdag den 29. januar 2014

Året der gik 2013

Januar
Januar stod på hverdag med børnehave og vuggestue, hygge sammen som familie hjemme i varmen, gåture i nabolaget og leg på værelserne.

Februar
Februar var måneden hvor Kay og Jytte flyttede i nyt hus på Falster og selvfølgelig fik vi besøgt dem. Vi fik også tid til at gå lidt ture og så blev Lucca syg i et par uger med sår og hævede læber. Vi fik dog også tid til at gå lidt ture, hygge og lege sammen og så begyndte vi at snakke om selv at flytte til Falster. Det var også denne måned hvor vi fandt vores hus og hvor vi fik underskrevet lejekontrakten med indflytning i april.

Marts
Marts måned blev primært brugt til at pakke vores hjem ned. Vi fik sagt farvel i børnehave og vuggestue og vi fik hygget i lejligheden inden vi skulle sige farvel.Den sidste uge i marts blev brugt hos farmor og farfar og jeg fik gjort vores eget hus rent så vi kunne flytte ind som planlagt. Vejret viste sig fra en fin side og vi fik da gået et par ture i den dejlige forårssol.

April
April var måneden hvor vi endelig kunne flytte i vores eget store hus. Den første måned gik med at hygge, pakke ud, komme på plads, se os omkring i området, nyde haven og så var det også i denne måned at vi kunne fejre vores 6-års bryllupsdag. Vi spiste is og gik ture på gågaden, var en tur på Døllefjelde Markedet og fik nydt udsigten nede ved vandet.

Maj
I maj startede begge unger i institutionerne og det gik ok. Victor tog det meget pænere end Lucca, som slet ikke ville væk fra mig. Men det blev bedre efter et par uger. Vi fik også besøg af Allan og så fyldte Lucca 2 år og blev fejret i vuggestuen og herhjemme. Resten af måneden gik med at nyde vejret i haven, gå ture, pakke ud og bare nyde vores hus.

Juni
Juni var måneden hvor vi fik ordnet lidt i haven, Victor fyldte 4 år, der blev badet i haven hos farmor og farfar, vi besøgte zoo for første gang, fik gået lidt mere og jeg fik det første stik ud af tre mod livmoderhalskræft.

Juli
Juli blev brugt i haven eller udenfor i det dejlige vejr. Ungerne fik badet og nydt at have græs under fødderne. Vi fik gået ture ned til vandet og hygget herhjemme. Det var også denne måned at jeg tog ungerne med på en uges ferie til København for at besøge mormor og morfar.

August
August begyndte jeg på min uddannelse til ernæringsassistent. Det var hårdt men godt at komme igang igen. Vi hyggede, badede, gik ture og nød vores weekender sammen som familie.


Så havde jeg travlt for jeg var faktisk stort set offline i september, oktober og november.


December
December blev måneden da jeg med sorg i hjertet måtte stoppe på uddannelsen. Jeg fandt ud af jeg var gravid og det var også i denne måned at jeg begyndte at have smerter ved at gå og jeg måtte derfor sygemeldes. Vi fik dog hygget lidt alligevel og jeg fik pyntet lidt op og fik lavet lidt julegaver. Jeg var til scanning i Næstved og fik set at vi venter en lille pige til april 2014. Vi fik bagt og set julefilm.

tirsdag den 9. juli 2013

En tur i Zoo

Ungerne har fri fra institutionerne de næste tre uger og vi har dermed tid til lidt mere hygge i hverdagen. I dag stod den på en tur til Zoo. Dejligt at man kun bor 10 min. gågang derfra.

Vi havde en hyggelig dag, også selvom solen var ret hård på et tidspunkt.

En køretur da vi ankommer.



Fangeleg i de små hytter.

Der bliver gravet efter T-Rex tænder. Ingen held i dag desværre.

Et besøg nede i den store vulkan skal der også til.





Og til at afslutte dagen, endnu en køretur.

mandag den 6. maj 2013

Zoo-tur med familien

Vi ville gerne vise Allan vores Zoo hernede inden han tog hjem, så dagen i dag har vi brugt i Zoo. De havde noget tema-weekend om vulkaner og vi fik set en lille vulkan gå i udbrud. Det var underholdende nok.

Minivulkanen i udbrud

På vej hen på den store legeplads

Den store vulkan - man kan gå op i den hvis man vil

Der bliver gravet efter T-Rex tænder og fossiler







Weekendbesøg

Vi har haft besøg af Allan denne weekend. Det var ret spontant, men super hyggeligt. Han ankom fredag ca. kl. 13 og vi havde hentet ungerne tidligt så vi alle 4 kunne hente ham på stationen. Resten af dagen blev brugt til at slappe af i haven og se ungerne lege. Menuen stod på mad fra grillen


Lørdag var vi ude at gå en tur ind til byen. Allan ville gerne se gågaden, så vi tog en spadseretur derind. Det var nu meget hyggeligt og jeg fik selv set lidt grundigere på byen og dens butikker.
Da vi kom hjem stod den på afslapning i haven imens ungerne så tegnefilm. Menuen stod på pitabrød.






Søndag var vi en tur i Zoo men det skriver jeg mere om i næste indlæg.

lørdag den 27. april 2013

Døllefjelde-Musse Marked 2013

I går var vi til Døllefjelde Marked for første gang. Det var super hyggeligt og der var en rigtig god stemning. Der var mange boder og en god blanding af nyt og gammelt. Der var også et lille tivoli med og det var Victor helt vild med. Han fik prøvet nogle karuseller og så var han lykkelig. Det store pariserhjul ville han dog ikke op i og han kunne ikke lide at være inde i spøgelseshuset. Han ville meget gerne prøve en af de der kæmpebolde hvor man kan 'gå på vandet' men det fik vi slet ikke tid til, så det må han prøve i morgen.
Vi skal nemlig afsted igen i morgen. Det er sidste dag og mon ikke priserne er sat gevaldigt ned.










Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...