mandag den 27. januar 2014

Mavebillede uge 28

Billedet er lige et par dage forsinket, det er faktisk taget i lørdags. Jeg synes jeg mærker rigtig godt med liv derinde, mest om aftenen og når jeg skal til at sove. Jeg har en del plukveer men prøver at slappe så meget af som muligt når de kommer. Denne graviditet er ikke nem på nogen måde. Jeg døjer meget med smerter i lysken, og omkring bækkenet. Jeg kan næsten ikke gå, jeg halter på den højre ben fordi det gør ondt og jeg har meget besvær med at rejse mig. Udover det så har jeg lige haft blærebetændelse to gange i træk og de har fået lussingesyge nede i Victor's børnehave. Ikke godt hvis jeg ikke har haft det. Har dog læst flere steder at det er farligst før uge 20 så jeg er lidt mere rolig, men stadig bekymret.

Jeg er slet ikke begyndt på at gøre noget som helst klar til babypigen endnu men tænker at jeg har god tid. Der er jo trods alt stadig 3 måneder endnu. Vi har jo det hele fra de to store, det skal bare lige hives frem, vaskes og gøres klar. Jeg har været forbi biblioteket og låne nogle navnebøger så navnejagten er gået igang. Jeg må indrømme at jeg er helt blank for idéer til hvad hun skal hedde. Jeg synes det skal passe til de to store og samtidig til resten af hendes navn. Men det må jo også gerne passe til alle livets stadier, baby, ung, voksen og gammel. Jeg har et navn jeg godt kan lide, vil ikke løfte sløret for det endnu, men jeg skal nok lige kigge i den navnebog. Det kunne jo være man faldt over noget andet.

Jeg har fuldført ca. 70,7 % af min graviditet, jeg har 82 dage tilbage til min termin og jeg er gået ind i 3. trimester.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg gerne en kommentar hvis du har lyst, det gør mig så glad.
På grund af en masse spam er det kun registrerede brugere som kan lægge en kommentar.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...