tirsdag den 9. april 2013

Stilhed

Der er lidt stille på bloggen i øjeblikket. Det skyldes en masse praktiske ting i forbindelse med vores flytning.

Vores flyttelæs kommer i morgen så det næste stykke tid går med at samle møbler og indrette rummene. Jeg skal nok løbende tage billeder så I kan følge med.

Vi får en ny vaskemaskine i dag. Det bliver rigtig dejligt at kunne vaske tøj igen, jeg har jo måtte låne svigermors maskine. Men det er ikke helt optimalt, de skal jo også selv have vasket deres tøj. Så det at kunne gøre det i sit eget hjem, det betyder mere end man regner med.

Det sidste vi så egentlig mangler at få flyttet er de ting vi stadig har opbevaret på Østerbro og Amager. Jeg regner med at få det herned om et par uger. Det bliver skønt at få samlet alle vores ting under et tag igen.

Jeg er igang med at vaske hele huset ned, det er godt beskidt. Men det er blevet rigtig pænt. Idag står den på vinduespudsning og rengøring af stuerne og køkkenet og så er jeg helt færdig til flyttemændende kommer i morgen.

Jeg kan desværre ikke vise ugebilleder for sidste uge da vi ikke har fået noget internet endnu. Jeg håber på at jeg kan slæbe min bærbare over til svigerforældre så jeg kan låne deres trådløse net. Så billederne for uge 14 og 15 kommer i samme indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg gerne en kommentar hvis du har lyst, det gør mig så glad.
På grund af en masse spam er det kun registrerede brugere som kan lægge en kommentar.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...