søndag den 3. marts 2013

Det går fremad

... med pakkeriet. En stor del af vores ting står stadig opmagasineret men vi har altså alligevel fået samlet en del herude. Egentlig utroligt hvor meget man har og kan få samlet sammen på kun 5 måneder.
Kunne dog se at der var 4-5 kasser med tøj og legetøj som skal sælges på loppemarked til sommer.

Den kommende uge står på at pakke vores bøger ned, pakke køkkenet ned og skille de fleste af vores møbler ad. Jeg håber at vi kan nå at få skilt vores bogreoler ad og måske også vores seng.
Hvis der bliver tid skal jeg også lige ned i vores 'kælderrum' og se om nogle af kasserne skal skiftes ud eller pakkes om.


Vi har beslaglagt Luccas værelse til opbevaring af de færdigpakkede kasser. Indtil videre er vi oppe på 49 kasser + 9 sorte sække med tøj + 6 tasker med tøj + nogle IKEA-poser og sække med overtøj og legetøj.

Gud hvor jeg dog glæder mig til det her flyttehalløj er overstået én gang for alle. Nu varer det heller ikke længe før vi kan flytte ind i vores nye hus. Det bliver godt for os alle fire.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg gerne en kommentar hvis du har lyst, det gør mig så glad.
På grund af en masse spam er det kun registrerede brugere som kan lægge en kommentar.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...