Vi ankom hertil i mandags og vi har rigtig hygget os indtil videre. Mandag var bare en slappe-af-og-pakke-ud-dag. En dag hvor vi var trætte ovenpå rejsen og hvor vi skulle finde os til rette i hytten.
Tirsdag var vi inde og kigge på feriecentret og i badelandet. Victor var ikke så vild med vandet i starten men så længe han kunne hænge på Daniel var det fint. Lucca hyggede sig meget godt i vandet, især ovre i børnebassinet hvor vandet var dejligt varmt.
I dag onsdag har vi været i Monkey Tonkey Land hele formiddagen og vi spiste lidt frokost i feriecentret. Snart skal vi i badelandet og i aften er der dømt familie-hygge-grill-aften. Det bliver skønt.
Vi skal være her til fredag så vi nyder de sidste dage. Vi er lidt ærgerlige over at vi kun skal være her i 4 dage, vi kunne godt have været her en uge mere. Men det ved vi til næste gang.
Når vi kommer hjem kommer der mere til salg på min salgsblog og der kommer også et indlæg med billeder fra vores Lalandia-ferie. Og så har jeg planer om at skyde min første give-away i gang.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg gerne en kommentar hvis du har lyst, det gør mig så glad.
På grund af en masse spam er det kun registrerede brugere som kan lægge en kommentar.