torsdag den 16. januar 2014

Mavebilleder

Jeg opdagede først ret sent at jeg var gravid, det skete først da jeg var 15+5 uger henne. Til at starte med ville vi have en abort og vi søgte også om det. Imens vi ventede på svar fortrød vi dog at vi havde søgt om abort. Så det var lidt en lettelse da vi fik et nej. Men der var jeg også næsten halvvejs henne. Jeg kom til den første lægeundersøgelse d. 9 december og fik startet vandrejournal og fik de diverse undersøgelser, blodtryk, hjertelyd, urinprøve osv. Fik så af vide at jeg havde blærebetændelse så jeg skulle tage noget medicin for det. Jeg skulle også begynde at tage en vitaminpille og en jernpille, vitaminpillen var jeg dog allerede igang med. Jeg fik udfyldt papirerne og lægen ville sende dem afsted. Så skulle jeg bare vente på et brev fra jordemoderen om den første undersøgelse. Jeg fik også sagt til lægen at jeg altså gerne ville have en scanning for at se om alt var som det skule være. Hun kunne ikke love mig at jeg kunne få en men hun ville godt sende en anmodning til Næstved Sygehus.

Et af de første billeder som blev taget af min mave efter vi besluttede at få nr. 3 alligevel.

Jeg syntes at jeg blev hurtigt stor men det er vel meget normalt når man har født før.

Onsdag d. 18 december vejede jeg 60,1 kg. Så jeg havde på det tidspunkt taget ca. 7 kg på.

Jeg fik så en scanning på Næstved Sygehus. Det var rigtig dejligt at se babyen på skærmen og få af vide at det hele var fint og den lå fint på kurverne. Til at starte med ville lægen rykke min termin til d. 24-04 men eftersom at hun ikke havde nogle andre mål at gå ud fra, og hun havde konsulteret en kollega, besluttede hun sig for at fastholde min nuværende termin som er d. 17-04.
Det var også til denne scanning at jeg fik af vide at jeg gemmer på en lille babypige i min mave.
Til den første scanning på Næstved Sygehus. Det var en sen misdannelsesscanning fordi jeg var så langt henne i graviditeten. Det hele så rigtig fint ud og lillepigen trivedes fint.


Bevis på at det er en lille prinsesse inde i min mave.

Og jeg vokser og vokser. 
Det var meningen at jeg skulle have været til jordemoder i mellem jul og nytår men jeg blev desværre syg så det blev rykket til starten af januar i stedet for. Hun var meget flink, hende jeg kom ind til. Hun målte mit blodtryk og det var som det skulle være. Så målte hun mit SF-mål og fik mærket mig på maven. Lillepigen står med hovedet nedad og hun bevæger sig helt fint. Hjertelyden fik jeg også hørt og det er nu en rigtig dejlig lyd. Det var en hurtig session for jeg havde ikke nogle spørgsmål, jeg har jo prøvet det et par gange så vi fik bare aftalt tidspunkt for de næste undersøgelser og så var jeg ude af døren igen.
Til min første jordemoderundersøgelse. Det hele så fint ud, hun målte mit SF-mål og mærkede på maven. Så hørte vi hjertelyd og jeg fik målt mit blodtryk.

Synes stadigvæk at der er så længe til men når jeg ser på ugerne så går det ret stærkt alligevel.
Dette billede er så fra idag. Jeg starter på en ny uge hver torsdag og det er så min plan fremover indtil fødslen at jeg vil vise et mavebillede hver torsdag. Det bliver sjovt at se hvor meget maven kommer til at vokse endnu. Jeg har stadig 13 uger tilbage til termin.
Og det er så idag hvor jeg har 13 uger tilbage af min graviditet. Jeg kan slet ikke forestille mig at jeg bliver større men det bliver jeg jo.

Vundet på Instagram

Jeg har helt glemt at vise et par præmier som jeg vandt for længe siden på Instagram.

Et fint broderisæt fra Helle / frkmorch

En rigtig fin stjernehalskæde fra starrockdk

mandag den 13. januar 2014

2/52 portrætter i 2014

Lige en dag forsinket kommer her et par portrætter af mine børn for uge 2.

Lucca som for en gangs skyld har sovet længe

Mandag morgen med god tid til morgenmaden

torsdag den 9. januar 2014

Nytårsaften hos familien Fischer 2013/2014

Nytårsaften blev fejret herhjemme hos os selv. Det var mest for ungernes skyld, så de kunne sove i vante og trygge omgivelser.
Vi fik besøg af en af vores gode venner og så kom Kay og Jytte for at spise nytårsfondue. Det er efterhånden en fast tradition at vi får fondue nytårsaften, det er så dejlig nemt og man kan sidde over det så længe man har lyst. Og så er der lidt for enhver smag.

Ungernes nytårstøj 2013
Det var en hyggelig middag og der var en god stemning. Ungerne gad dog ikke sidde ved bordet så længe så de fik lov til at se lidt Landet for længe siden imens vi blev færdige med at spise. De var også godt trætte på det tidspunkt for jeg havde ikke kunne få dem til at sove en middagslur tidligere på dagen. Så da os voksne var færdige kom ungerne faktisk i seng. I dagens anledning fik de lov at sove inde i vores seng.

Middagsbordet og et par trætte unger i sofaen
Da vi havde spist gik Kay og Jytte hjem, de ville gerne hjem til deres katte inden det blev for sent og det skulle de selvfølgelig have lov til. Så vi var kun tre til sidst men det gør ikke noget for vi havde det sjovt og vi fik snakket og grint en masse.


Traditionen tro så vi 90-års fødselsdag og vi fik champagne og kransekage da klokken slog 12 og mændene fik deres nytårscigar.


Og så skulle vi selvfølgelig ud at fyre noget krudt af. Vi havde forventet at det ville være hurtigt stille her på landet men vi blev godt nok overrasket. Der var virkelig gang i raketterne taget byens størrelse i betragtning. Men det var kun fedt og en positiv oplevelse.


Vi var ude i ca. ½ time så blev det alligevel for koldt og jeg ville gerne lige tjekke til ungerne. De sov heldigvis som sten så der var ingen grund til bekymring. Resten af natten hyggede vi bare stille og roligt, det var præcis som vi gerne ville have det.
Vi kom i seng da klokken var fire om morgenen så vi var en smule trætte da ungerne stod op ved 8-tiden men sådan var det.
Vi havde en rigtig hyggelig aften og det er bestemt ikke sidste gang at vi holder nytår herhjemme.

Vundet give-away hos Kreasyslen

Jeg har helt glemt at vise den fine uro jeg vandt for meget længe siden hos Kreasyslen.
Den skal hænge over vuggen så lillepigen kan tælle får hvis nu hun får svært ved at falde i søvn.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...